1: Sidste nyt fra:
Afdelingslederne:
Anne: FlensburgErleben finder sted igen i år og sidste frist for indsendelse af program er 1.6. Selve tidspunktet passer med opstart af vores hold i uge 37/38. Det er kun voksenhold, der kan være med.
Teja: flytter til Danmark for at læse efter sommerferien og genoptager derfor ikke sine yogahold. Lisa kommer og overværer en træning, da hun muligvis gerne vil overtage fra næste sæson. Hun er indtil videre kun tysktalende, men vil gerne lære dansk.
Søren: Olli overvejer nyt navn til sine hold, da de sommetider vil spille volley og andre gang pickleball. Måske bare ”boldspil”. Søren beder Olli indsende sine protokoller.
Volley på Jens Jessen går vist ok – det er lidt svært med kommunikationen, men der er 12 tilmeldte i SportMember.
Shannon har mange deltagere på sit Puls & Styrke hold
Rosas hold er godt besøgt
Kassereren: vedr. jubilæumsfesten kostede denne 2.841€ og vi har fået 10.000 i tilskud fra SdU.
Formanden: vi er inviteret til møde med SdU’s Styrelse torsdag den 26. juni kl. 17.30 på Flensborghus. Mødet tager ca. en times tid og derefter er der spisning og Styrelsesmøde (hvis man vil deltage i det også). Jeg skal melde tilbage til Anke SdU om endeligt deltagerantal senest 3. juni, så de der deltager bedes give mig besked inden da. Indtil videre deltager Helle og Anne.
Dagsordenen til mødet er de punkter, vi har drøftet på dette bestyrelsesmøde.
2: Evaluering af jubilæumsdagen
Jubilæumsdagen blev en stor succes med flere deltagere end forventet. Mange blev helt til sidst.
Planlægning blev for presset til sidst grundet forskellige personlige udfordringer. En anden gang, skal vi være bedre til at snakke sammen og bruge hele bestyrelsen, så alle føler sig inkluderet.
Måske skal der være mere pause mellem aktiviteter og opvisning – det var svært at nå.
Bedre til at vise, hvor man kan prøve hvilke aktiviteter. Dem der var i kælderen blev overset af gæsterne.
Generelt et godt koncept.
3: Sammenlægning af fitness- og idrætsafdelingerne
På sidste bestyrelsesmøde snakkede vi om sammenlægning af de to afdelinger. Dette kræver en vedtægtsændring, som skal med som separat punkt på dagsordenen til generalforsamlingen til efteråret og 2/3 af de fremmødte skal stemme for forslaget.
4: Valg til bestyrelsen: kasserer, leder af idrætsafdelingen (bortfalder ved sammenlægning af de to afdelinger), ungdomsleder, to bestyrelsesmedlemmer, én revisor og suppleanten. Stiller Silke, Teja, Bodil og Ulla op til genvalg? Jeg tjekker om Amra gør som revisor.
Kasserer: Silke genopstiller
Ungdomsleder: Teja genopstiller ikke, to har allerede meldt at de gerne vil overtage posten
Bestyrelsesmedlemmer: Ulla genopstiller, Bodil har brug for mere tid til at overveje
Revisor: Amra genopstiller
5: Instruktørmøder
Halvvejsmødet mellem jul og nytår var en succes – det fortætter vi med.
Opstartsmøde bliver den 2.9.25 kl. 18.30.
Holde fast i to årlige møder og lade instruktørerne vide, at vi forventer, at de deltager.
6: Næste års program.
Programmet skal sendes ud senest den 25.8.
Der skal en annonce i avisen (Helle prøver at stille op på samme måde, som for nogle år siden)
Anne og Søren snakker med deres hold ang. næste sæson ang. halønsker. Anne sender oversigten til SdU.
Generalforsamling skal også meldes ud meget tidligt og evt. med i programmet. Ny måde: afholde en lørdag formiddag med tumlebane til børnene mens de voksne sidder til mødet. Afslutning med frokost.
Svømning: vi lejer fortsat banen ud til TSB – stadig et problem med en instruktør der kan fra 15-17.
(Stod i indkaldelsen, men vi snakkede ikke meget om det, dog mener jeg stadig, at vi meget tidligt i sæsonen skal melde en dato ud. Punktet tages med til gymnastikudvalget i SdU): næste års opvisning: jeg har snakket med Hinnerk til vores jubilæumsfest og han kom med nogle ret gode ideer. Jeg drømmer jo stadig om en stor opvisning og jeg tror, at hvis vi allerede ved sæsonstart kan melde en dato ud til alle holdene, så er der større sandsynlighed for, at flere vil deltage. Jeg kan også prøve at tage kontakten til den efterskole, som Mia skal på, for at høre om de har lyst til at deltage. Her forslog Hinnerk, at man måske kan lave et forløb ud af det, hvor nogle af eleverne kommer et par uger inden i en weekend for at lære de af børnene, som ønsker det, en gymnastikserie, som de så optræder med sammen med efterskoleholdet på opvisningsdagen. Måske kunne vi også, hvis vi er ude i god tid, få et par omkringliggende foreninger med (HKUF, Stjernen …)